Handelsbetingelser

Senest opdateret: 30. juni 2026

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget på AirVita Globals webshop. Vi har skrevet dem så enkelt og tydeligt som muligt, så du ved, hvad du kan forvente, når du handler hos os.

1. Virksomhedsoplysninger

AirVita Global ApS
CVR: 38559907
Adresse: Fruebjergvej 3, 2100 København
E-mail: info@airvitaglobal.com
Telefon: +45 60 52 52 07

2. Produkter

AirVita Global sælger luftrensere, filtre og tilbehør til private hjem, klinikker og professionelle miljøer.

Alle produktbeskrivelser, specifikationer og priser fremgår på de enkelte produktsider. Vi tager forbehold for udsolgte varer, skrivefejl, prisfejl og tekniske fejl.

3. Priser

Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner og inklusive moms, medmindre andet tydeligt fremgår.

Eventuelle fragtomkostninger vises tydeligt i checkout, før du gennemfører dit køb.

4. Bestilling

Når du lægger en ordre hos AirVita Global, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Vi anbefaler, at du gennemgår ordrebekræftelsen og kontakter os hurtigst muligt, hvis noget ikke stemmer.

En aftale er indgået, når du har modtaget ordrebekræftelsen fra os.

5. Betaling

Du kan betale med de betalingsmetoder, der fremgår i checkout.

Betalingen trækkes som udgangspunkt først, når varen er afsendt fra os, medmindre andet er tydeligt aftalt. Ved særlige erhvervsaftaler, fakturakøb eller større leverancer kan andre betalingsvilkår aftales skriftligt.

6. Levering

Vi leverer til adresser i Danmark, medmindre andet fremgår i checkout eller er aftalt skriftligt.

Den forventede leveringstid fremgår ved bestilling. Hvis en vare mod forventning bliver forsinket, kontakter vi dig hurtigst muligt.

7. Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os online. Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du eller en person, du har valgt, modtager varen.

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os tydelig besked inden fristens udløb. Du kan skrive til os på info@airvitaglobal.com

8. Varens stand ved returnering

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne gøre i en fysisk butik. Hvis varen er brugt mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan vi fratrække en eventuel værdiforringelse i det beløb, du får tilbage.

For luftrensere betyder det blandt andet, at produktet skal returneres forsvarligt, rengjort og med alt originalt tilbehør — så vidt muligt i original emballage.

Hvis filtre eller andre varer leveres forseglet af hensyn til sundhed eller hygiejne, kan fortrydelsesretten bortfalde, hvis forseglingen brydes efter levering.

9. Tilbagebetaling

Når du fortryder et køb, tilbagebetaler vi det beløb, du har betalt for varen, inklusive standardlevering. Har du valgt en dyrere leveringsform, tilbagebetales meromkostningen ikke.

Vi tilbagebetaler beløbet til samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre andet aftales. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.

10. Reklamationsret

Når du handler som forbruger, har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede ved levering.

Reklamationsretten dækker ikke almindelig slitage, forkert brug, manglende vedligeholdelse, skader, uheld eller brug i strid med manualen.

Kontakt os på info@airvitaglobal.com og vedhæft gerne ordrenummer, billeder/video og en kort beskrivelse af fejlen. Reklamationsretten bortfalder, hvis det anbefalede filterskift interval ikke overholdes.

11. Garanti

Hvis et produkt er omfattet af en særskilt garanti, fremgår det på produktsiden eller i den medfølgende dokumentation. En garanti begrænser aldrig dine rettigheder efter købeloven.

12. Erhvervskunder

Hvis du køber på vegne af en virksomhed, klinik, institution eller anden erhvervsmæssig enhed, gælder forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret som udgangspunkt ikke, medmindre andet er skriftligt aftalt.

For erhvervskunder gælder de vilkår, der fremgår af ordrebekræftelsen eller en særskilt skriftlig aftale.

13. Klager

Vi vil altid gerne finde en god løsning, hvis noget ikke lever op til forventningerne. Kontakt os først på info@airvitaglobal.com, så vi kan hjælpe dig.

14. Persondata

Når du handler hos os, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din ordre, levere varen og yde kundeservice. Læs mere i vores privatlivspolitik.

Send os en e-mail